Lokation: Billund, Danmark

Samarbejdspartnere: DRIAS Ingeniører

Bygherre: Billund Kommune

Status: Afleveret projektforslag

Periode: 2020 - igangværende

Rolle: Underrådgiver, Landskabsarkitekt

Projektet ved Børnenes Univers i Billund, omfatter en helhedsplan og fornyelse af en klassisk dansk integreret børneinstitution (0-6 år). Ny tilbygning er opført i form af vuggestue. Nye uderum og udendørs legearealer er tilført. Hovedgrebet i projektet giver hele institutionen nye lag, med inspiration fra bakkelandskaber, plantager, skove og enge.

Dette er en fælles reference for DRIAS Rådgivende Ingeniører og Urbanlab nordic. Dens relevans for nærværende projekt er: offentlig bygherre, daginstitution, 450 m2 tilbygning og ca. 50 m2 ombygning af produktionskøkken og fællesfaciliteter, daginstitution var i drift under byggeriet, totalrådgivning, ingeniørrådgivning og landskabsarkitektydelser.

Tilbygningen hvor 56 vuggestuebørn og 15 medarbejdere har deres dagligdag er opført som letbyggeri hvor væggene er træ og porebeton. Taget er udført med bjælkespær og beklædt med tagpap. I til- og ombygningen har der været fokus på gode gedigne materialer, bygbarhed og at bygningen ikke skal renoveres de næste 20 år, som en del af en bæredygtig tilgang til byggeri. Derfor skabes fleksibilitet i byggeriet, så 14 vuggestuepladser kan omdannes til børnehavepladser. Byggeriet overholder kravene for BR18.

Forbindelsen til det naturlige element og forståelse heraf er sat i fokus og er med til at skabe solide og udviklende rammer for de mindste i et trygt miljø. Et væsentligt element i projektet er således at skabe et frirum, som trods den obligatoriske indhegning af hele området, vil opfattes som stimulerende bakkedrag, skovlandskab og vandelementer, med stor mulighed for fri bevægelse, rumlighed og samvær, hvor legen er i centrum. Der udføres lokal opsamling af regnvand i regnvandsbede med nedsivning.

BØRNENES UNIVERS - BILLUND