Lokation: Årslev, Danmark

Samarbejdspartnere: Rum arkitekter

Bygherre: Faaborg-Midtfyn Kommune

Status: Under opføring

Periode: 2020 - igangværende

Rolle: Underrådgiver, Landskabsarkitekt

De eksisterende udearealer omkring skolen transformeres til uderum, hvor biodiversitet inviteres til at blomstre, med høje græsser og vilde blomster i grønne bede. Her opsamles regnvand imens grønne slåede stier snor sig igennem landskabet og klatreplanter kravler langs mur og solafskærmning.

Forpladsen omprogrammeres fra at være asfalteret cykelparkering til at blive et farverigt attraktivt uderum, hvor især udskolingens elever kan opholde sig. Her kan eleverne udfolde sig aktivt og socialt med leg og boldspil, trække sig tilbage for mere roligt ophold i rumdannelser af grønne lommer, eller have udeundervisning under de grønne tage, i læ for sol og regn. Området ligger op til ophold både inden for skolens åbningstider og i fritiden, hvor byens borgere også kan benytte sig af forpladsen som et fælles attraktivt aktivitets- og opholdsrum. I skolens vestlige gårdrum transformeres rummet, fra aflukket græsplæne til en forlængelse af skolens naturfagslokaler i form af et udendørs læringslaboratorium, hvor eksperimenter og projekter kan udfolde sig, med væksthus, plantekasser, grønne biotoper, insekthotel mm. I forbindelse med skolens PLC lokaler etableres nye grønne opholdrum med plads til fordybelse. Skolens nye udvidelse indeholder både musik- og designlokaler, som forbindes direkte ud til nye udendørs opholdsarealer, med urbankarakter, amfi-trappe og grønne bede.

Skoleudvidelsen får et grønt habitet for dyr og planter på taget, og bygningen omkranses af en retningsvækslende belægning som forbinder denne med den eksisterende skole, musikskolen samt områdets nye byrum syd for skolen. Her skabes way-finding omkring skolen og musikskolen med grønne bede som let guider bevægelsen rundt på skolens arealer.

Urbanlab nordic’s tilgang til faget er altid med en miljøbevidst fundering og da Årslev Kommune valgte at certificeres projektet med DGNB Guld og DGNB Hjerte, lagde vi os derfor med glæde i selen for at imødekomme disse krav. Resultatet bliver flotte grønne og attraktive uderum med et mangfoldigt liv, både for mennesker, dyr og planter.

BROSKOLEN