Landskabelig bearbejdning og masterplanen udspringer af analytisk tilgang og undersøgelse af det eksisterende landskabelige rum og koblinger til nære naboskaber. De oprindelige to kaserner er placeret og planlagt som to selvstændige og egne verdener midt i det åbne land. Som årene er gået er området blevet indhentet af nye naboskaber; skoven og parcelhusbyen. Der er ikke skabt stærke koblinger til disse naboskaber, og internt på området har kasernen bygget sig sammen om et hårdt værkstedsområde der kortslutter det førhen fine landskabsbånd der løb mellem de to kaserne.
Masterplanen etablerer sig på denne forståelse af naboskaber og knytning til landskabstypologier, og skaber med enkel tilgang en zoning af områder, der skaber klarhed i nutidig som fremtidig brug af områderne.
Langs de rekreative stier på kasernen anlægges regnvandsbede med siv der tåler udtørring. Bedene bliver markante langstrakte landskabelige elementer som opsamler vandet der løber ned over området fra nord mod det sydlige hjørne.
I områder med større felter af grønt som fx i aktivitetzonen anlægges vandopsamlingsbassiner, hvor områdets vand kan samle sig i våde perioder og langsomt stå og sive ned. Både regnvandsbede og bassiner har mulighed for at aftage vand fra rene tagflader.
Flader med vildgræs der erstatter klippede græsarealer nedsætter plejebehovet og kommer hurtigt til at huse flere dyr og insekter både i antal og typer. Høje græsser og de nye våde områder er med til at øge biodiversiteten. De åbne vidder kommer til at stå i blomst fra tidligt forår til langt ud på efteråret, med skiftende sorter og farver over året og bidrager med en rekreativ værdi for områdets brugere.