Lokation: Bergen, Norge
Samarbejdspartnere:
Bygherre: Bergen Kommune
Status: Konkurrenceforslag
Periode: 2021
Rolle: Totalrådgivning
HELHEDSPLAN FOR INDRE LAKSEVÅG
Visionen for transformation af det tidligere industriområde ved Indre Laksevåg er at sætte en grøn dagsorden for den fremtidige byudvikling og at tilføre byen et grønt strøg, der sikrer alle lige adgang til naturen og vandet.
Forslaget er tager afsæt i ønsket om at skabe en by i byen, hvor et mix af nyt og gammelt, offentligt og privat og mange forskellige funktioner skal sikre diversitet og liv i byrummet, med et hovedgreb, der består af tre langsgående bælter, som karaktermæssigt er væsentligt forskellige:
Mod syd afskærmes projektområdet af et bælte med en skovagtig karakter, der danner en ryg mod kontekstens trafik og støj. I midten af området fungerer et organisk, grønt bælte langs vandet som klimakorridor og buffer for både nutidige og fremtidige ændringer i vandstanden. Der skabes et stort, sammenhængende stykke bynatur med bakker, vandhuller og naturstier, som danner rammen om områdets rekreative aktiviteter. Med dette grønne strøg og den nye havnepromenade omdannes den eksisterende hårde havnekant til et poetisk og levende oplevelsesrum med plads til alle i hjertet af byen.
Mod nord danner et grønt bælte oveni det eksisterende industriområde, med en vision at tilføres både rekreative og aktive funktioner. Den hårde havnekant bevares på denne side og der tilføres en markant grøn allé. Udtrykket her er mere styret og urbant, og står på den måde som en kontrast til den modsatte sides organiske strukturer.
De forskellige strøg med varierende strukturer og udtryk sætter rammerne for områdets nye aktiviteter, der arbejder sammen og komplementerer hinanden, og giver alle mulighed for at deltage i sociale og kulturelle tiltag og styrke fællesskaberne i byen.
De fleste eksisterende bygninger bevares og transformeres, mens enkelte bygninger fjernes for at give plads til nye boligtyper. Fortætningsprincippet går ud på at komplementere og nedskalere den eksisterende kontekst, hvor nye bebyggelser placeres mellem og ovenpå det eksisterende.
Med transformationerne af de eksisterende bygninger skabes tre nye kvarterer; kulturkvarteret, marinakvarteret og folkekvarteret, der, med hver sine udtryk og funktioner, tilbyder områdets besøgende mange forskellige oplevelser og indtryk, og styrker projektområdets karakter som en central bydel i Bergen.
INDRE LAKSEVÅG - BERGEN
Situationsplan: Urbanlab nordic, Arkitektur & Landskabsdesign