Lokation: Vejle, Danmark
Samarbejdspartnere:
Bygherre: Vejle Kommune
Status: Åben Idékonkurrence
Periode: 2020
Rolle: Landskabsarkitekt
Tidevandsspejlet er et permanent installeret kunstværk, positioneret i krydsfeltet mellem Havnepladsens nye offentlige parkrum og på kanten af havnebassinet. Her er det blå rum under konstant forandring, underlagt tidevandet og naturens luner. Pladsens udformning er et bud på et blåt og resiliens byrum, som kan håndtere byens hydrologiske udfordringer, samtidig med at kunsten og naturen driver værket. Havnepladsens attraktioner bliver således Månepladsen i samspil med Tidevandsspejlet i det blå rum. Her opstår nye mødesteder i et samskabende, demokratisk, mangfoldigt og engagerende byrum, der bidrager til mødet mellem mennesker, natur og en ny forståelse af vand – regnvandet, tidevandet, stormfloden og havvandsstigningerne. Sikringen af den bagvedliggende bykerne etableres i det blå rum ved at flytte kanten længere ud i havnebassinet og opsætte en naturbaseret stormflodsvæg. Væggen vil, styret af et digitalt stormflodssikringssystem, bevæge sig op og ned i takt med fjordens vandstandsstigninger og kun tillade en vis mængde vand at passere kanten, som et rislende vandfald, ind til det blå rum. Tidevandsspejlet forekommer to gange dagligt i det blå rum, og som et adaptivt tiltag, kan det fyldes ved stormflod, samt ved skybrud med regnvand fra månepladsen, som ledes ned i et underjordisk reservoir og pumpes ud i fjorden. Folk står ved kanten, i øjenhøjde med fjordens vandmasser, og med alle sanser kan vandet i fjorden opleves på klods hold. Ved stormflod er mennesket underlagt naturens præmisser, befindende sig selv under vandets overflade, men beskyttet af tidevandsspejlets blå væg. Kunsten i rummet er i konstant flux og horisontlinjen på flugt.
KANTEN - VEJLE
Kanten sikres i et dobbelt greb ved at ophøje terrænnet langs med Tirsbæk Strandvej og ved samtidig at omforme fjord til land. Landskabet tilbageholder vandmasser fra at oversvømme tilstødende lavtliggende byområder. Herved opstår naturligt strandengen og strandrørsumpen, som ligeledes er vigtige aktører i den resiliente strategi ved bl.a. stormflodssikring.
Fjordlandet kan sanses fra promenaden, som giver folk mulighed for at komme helt tæt på vandet. Der er til den ene side udsyn til Vejle Fjord og til den anden de ny-opståede plantelaguner. Tidevandets flod og ebbe opleves igennem den daglige rytme og landskabets foranderlighed mærkes tydeligt, når vand strømmer igennem promenaden og fylder plantelagunerne med vand.
Den grønne natur forenes i fjordlandet med den blå. Her får strandengen lov til at gro ud i vandet og tanken er at genetablere naturtypen og dens tilhørende rørsump i Vejle Fjord. Et regenerativt landskab opstår, hvor den sunde fjord er i fokus og plantelaguner optager næringsstoffer fra vandet, således at fjordens naturlige økosystem genoprettes.
kunst og natur smelter sammen i fjordlandet, hvor kunsten er den konstruerede natur og oplevelsen af det nye landskab. Her udspilles kontrasten mellem natur og kultur og det nye fjordland bliver et tilløbsstykke, hvor landskabet udvikler sig over tid i samspil med den blå natur.
