Lokation: Herning, Danmark

Samarbejdspartnere: Schmidt/Hammer/Lassen/architects,
K.G. Hansen & Sønner a/s, MOE A/S, SKALA ARKITEKTER A/S

Bygherre: Herning Kommune

Status: Færdig

Periode: 2016-2020

Rolle:

DET LANDSKABELIGE GREB
Med et stærkt landskabsarkitektoniske greb styrkes det nye forenede sted og den fælles kultur. Med overskudsjord anlægges et lavt og tilgængeligt voldanlæg der placeres cirkulært om den ny samlede bebyggelseskrop og skaber en lysning i skoven der åbner sig mod byens boliger. Der skabes grænser der fordeler, samler og separere på samme tid, og skaber trygge rammer for de nye mødesteder der opstår mellem byggeriets programmer og aktiviteter.
Mellem bygningsvoluminerne indskydes urbane rum der indeholder de ønskede programmer for skole, idræt, mad og læring. De elegante belagte flader indrettes levende i et enkelt system der giver gode bevægelsesmuligheder, såsom områder til fordybelse og indlevelse.
Med det cirkulære greb skabes der en lige adgang til de urbane rum og de nærliggende grønne arealer. Og de mange cykelparkeringer fordeles ved de sekundære indgange, så det er nemt og sikkert at cykle hele vejen til skole og idrætsfaciliteterne.
Voldanlægget bliver omdrejningspunkt for en klar funktionalitet med både cykel- og gangsti, brandvej og cykelparkeringsarealer. Indenfor voldanlægget opstår en tryg og udfordrende zone der kobler den traditionelle skolegård med den grønne skolegård. En kombination der skaber mulighed for at være sammen om at passe på og tage sig af.

ANKOMST & INDGANG
Ved ankomst er det eksisterende anlæg med tennisbane og idrætshallernes indgange respekteret og bevaret. En ny hovedindgang skabes mod vest, hvor et aktivitetsstrøg skaber liv og rum for gadeidræt og urban leg i nærhed til de mere traditionelle idrætsfaciliteter.
Indgangspladsen bliver hermed en aktivitetsplads for ny og eksperimenterende bevægelse og et synligt billede af visionen for det ny samlingspunkt.
Man ankommer til skolen fra 3 ankomstveje og der er gode tilgængelige og rumlige muligheder for parkering, afsætning, afhentning og vareindlevering. Det funktionelle anlæg indarbejdes som del af den overordnede formgivning og bliver en naturlig del af området, og vigtigst af alt, giver det en overskuelig og tilgængelig adgang til skole og idræt.

LINDBJERGSKOLEN

Situationsplan & Snit: Urbanlab nordic, Arkitektur & Landskabsdesign i samarbejde med SHL & SKALA arkitekter

INDEN FOR VOLDANLÆGET
Det indre åbne rum, der skabes af det ny voldanlæg bliver en tryg og udfordrende zone for skolens børn og stedets brugere. Mellem de forskellige skoleafsnit anlægges svarende funktioner til alle alderstrin. Ved indskoling placeres blandt andet en lav udfordrende klatrevæg, en aromahave, hængekøjer og legeområder mellem grønne oaser. De mange funktionaliteter tildeles hvert deres område, som en mindre ø i det store hav, og havet bliver en zone for stærk bevægelse. Cykling, løb, løbehjul, gang og boldspil. Hermed opstår der stor fleksibilitet og mulighed for gode lege på den samlede stærk programmerede flade.

Ved udskolingen anlægges der flere bevægelses- programmer som parkour, udefitness, boldeksperimentarium og skaterarealer. Her er der større differentiering mellem det urbane rum og den store grønne have der anlægges til hver side af det urbane rum. Den grønne have giver de større børn mulighed for fordybelse sammen og hver for sig, med skyggefulde arealer under de gruppevise træer.
Mellem idrætshallerne og den nye kantine/cafe skabes et kulturrum, med spiselig have, udeservering, udekøkken, urtehaver og den grønne dome. I dette kulturrum nydes og skabes der mad med stor mulighed for leg og scenekunst/fremvisning.

 Rundt om bygningerne opstår der varierede playspots og arealer for den tilfældige gadeidræt og det gode møde. Og flere aktivitetszoner kan indarbejdes eller let forandres i de fleksible indrettede rumligheder.

UDEN FOR VOLDANLÆGET
Uden for voldanlægget skabes en skov mod bæk og vådareal/sø. Voldanlægget gennembrydes flere steder, så der opstår adgang til banearealer, skov, bæk og sø. I disse områder er det muligt at arbejde mere frit med terræn og skabe en vidunderlig hemmelig skovhave. Her kan bygges huler, laves naturstudier, ristes snobrød over bål og observere fugle og andre af skovens dyr. Naturstudier er også blomster, planter og træer. En hemmelig sti fra volden snor sig igennem skoven, og rammer præcist mellem de to baner. Her anlægges atletikanlæg ved de to store kunstgræsbaner, og der skabes mulighed for at danne en grøn tribune, rundt om de store opvisningsbaner.

PARKERING
Der anlægges parkeringsarealer i overensstemmelse med lokalplanen og byggeprogrammet, - med stor kapacitet til dagligdag såsom stævner og skoletræf. Parkeringsarealerne ved den ny indgang dobbeltprogrammers så der i det daglige, og i ikke spidbelastede parkeringsperioder, opstår muligheder for at anvende arealet til idræt, boldspil og leg.