Lokation: Esbjerg, Danmark
Samarbejdspartnere:
Bygherre: Ny National Arkitekturpolitik
Status: Konkurrenceforslag
Periode: 2024
Rolle: Arkitekt og landskabsarkitekt
HVAD ER DET GODE LIV?
Danmark. Set fra oven ser vi tydeligt at vi står over for udfordringer af episke proportioner; velafmålte og ordnede gritstrukturer er smurt udover den danske jord, et grit forbundet af en stærk grå infrastruktur og kun afbrudt af landbrugets konventionelle marker eller de større byers fortættede beboelser.
I vores nuværende samfund er parcelhuskvarteret blevet et symbol på velstand og det gode liv. Vi kan aflæse hinandens økonomiske værdi blot ved hvor vi bor – herunder hvor tæt vi er på den større by, hvor tæt vi er på vandet, på skolen, udsigt og åbent land. For at få råd til livet, bygger vi større og mere til de huse vi køber. Friværdien giver os råd til biler, både, sommerhuse og rejser - og bankernes hjemmesider fortæller os at de kan låne os til det gode liv igennem vores mursten. Så vi bygger og bygger til. Der skal være to badeværelser, et soveværelse til alle børn, et samtalekøkken og en have med en plæne, hvor ingenting lever end det enkelte strå.
Samtidig med vi jager den private ejendom, så er vi vidne til at vi i vores samfund støder på nye negative konsekvenser der ikke matcher vores fortælling om det gode liv. Vi stifter gæld, så vi skal blive ved samlebåndet længere. Vi kører til og fra arbejde i bilen, så vi ikke får den daglige dosis almindelig bevægelse ind i kroppen. For hver generation bliver vi tykkere, børnene går tidligere i pubertet, vi mistrives, ensomhed i alle aldre og kløften mellem rig og fattig vokser ud af det gode liv’s struktur.
PARCELHUSBYENS MANIFEST
KRISERNE VÆLTER IND OVER OS
Trivselskrise med ensomhed både ved unge og gamle.
Klimakrisen der skaber en kløft mellem det globale syd og det globale nord, med udsigt til klimaindvandring, ødelæggelser ved naturkatastrofer med humanitære såsom biodiverse kriser som følge.
Biodiversitetskrisen med masse ødelæggelse, hvor dyr og planter uddør.
Pandemier
De fleste af vores kriser kan afbødes, måske endda afhjælpes ved stærke og radikale ændringer i vores måde at leve, bo og være på.
Men mens vi selv, mere og mere, oplever verdens kriser komme helt ind i vores stuer - så lever vi fortsat over mål, beregnende på vores friværdi med hovedet i vores skærme. Hvad skal der til for at ændre det?
Med dette forslag beder vi alle om at tage et kig på det gode liv og på parcelhusdrømmen. Vi beder alle gå med på ideen om at det er muligt at forandre det fysiske miljø, og dermed blive mere bæredygtige og åbne for større fællesskabsorienteret boskaber og grønskaber. Dét er budskabet. Vi kan skabe nye fortællinger i helhedsorienteret harmoni med de retninger vi må gå for at bestå. Transformationen må, selvom tiden er imod os, foregå gradvis.
Vi viser i dette forslag første stadie af transformation af parcelhusbyen, der i sidste instans kan bidrage til en total opløsning af matriklen som vi kender den, og introducere større tæthed, mere natur, rewilding, lokal håndtering af regnvand og madproduktion – og mere nærvær, sundhed og rigdom i diversitet.
VISIONEN
Parcellen – giv lidt til fællesskabet, giv til naturen, modtag i velvære og velstand. Visionen er at opløse parcellen og introducere de fysiske rammer for trivselsøkonomiens fremme. Effekten af det viste greb vil være første skridt mod et liv i større balance med planetens ressourcer, og samtidig introducere større mulighed for værdifulde nær- og fællesskaber og mere rum til natur og klimaets elementer.
ØKONOMI
Lad os dykke ned i vores vision for økonomien i parcelhuskvarteret og hvordan vi kan skabe et samfund, der er både økonomisk levedygtigt og bæredygtigt. I vores model lægger vi vægt på at skabe nye økonomiske rammer, der understøtter vores mål om at fremme trivselsøkonomien og dermed et liv indenfor de planetære grænser. Dette kan realiseres ved at udfordre den traditionelle tankegang om ejerskab, forbrug og vækst i friværdi, - og i stedet promovere ideen om deling og fællesskab som centrale værdier i vores økonomiske model.
En af vores nøglestrategier er at flytte væk fra det traditionelle ejerskab til parcelhuse og i stedet fremme deleøkonomien. Vi foreslår, at det skal være mere økonomisk fordelagtigt at være en del af et fællesskab, hvor ressourcer som energi, mad og omsorg deles, frem for udelukkende at have sin eget private husstand. Dette kan opnås gennem differentierede prisstrukturer, der belønner deling og samarbejde. Desuden vil vores økonomiske model understøtte udviklingen af lokale økonomier og mikroindustrier inden for kvarteret. Vi vil opmuntre til lokal produktion og handel af varer og tjenesteydelser for at reducere vores afhængighed af eksterne ressourcer og skabe et mere selvforsynende samfund.
Endelig mener vi, at mere tid er bedre end flere penge. Ved at skabe et miljø, hvor beboere kan dele byrder og ansvar, frigør vi tid til at nyde livet og dyrke meningsfulde relationer og interesser. Dette understreger vores overbevisning om, at ægte rigdom ikke kun måles i materielle goder, men også i tid, frihed og fællesskab.
KRISERNE VÆLTER IND OVER OS
Trivselskrise med ensomhed både ved unge og gamle.
Klimakrisen der skaber en kløft mellem det globale syd og det globale nord, med udsigt til klimaindvandring, ødelæggelser ved naturkatastrofer med humanitære såsom biodiverse kriser som følge.
Biodiversitetskrisen med masse ødelæggelse, hvor dyr og planter uddør.
Pandemier
De fleste af vores kriser kan afbødes, måske endda afhjælpes ved stærke og radikale ændringer i vores måde at leve, bo og være på.
Men mens vi selv, mere og mere, oplever verdens kriser komme helt ind i vores stuer - så lever vi fortsat over mål, beregnende på vores friværdi med hovedet i vores skærme. Hvad skal der til for at ændre det?
Med dette forslag beder vi alle om at tage et kig på det gode liv og på parcelhusdrømmen. Vi beder alle gå med på ideen om at det er muligt at forandre det fysiske miljø, og dermed blive mere bæredygtige og åbne for større fællesskabsorienteret boskaber og grønskaber. Dét er budskabet. Vi kan skabe nye fortællinger i helhedsorienteret harmoni med de retninger vi må gå for at bestå. Transformationen må, selvom tiden er imod os, foregå gradvis.
Vi viser i dette forslag første stadie af transformation af parcelhusbyen, der i sidste instans kan bidrage til en total opløsning af matriklen som vi kender den, og introducere større tæthed, mere natur, rewilding, lokal håndtering af regnvand og madproduktion – og mere nærvær, sundhed og rigdom i diversitet.
DENNE VISION KAN REALISERES
Se for dig, en parcelhusvej. På hver side af den veldefinerede kantsten, ligger et fortov der afgrænses af en hæk eller en carport. Bag hækken ligger forhaverne som perler på en række. Nogle steder er de ens, andre steder forskyder boligkroppene sig efter solens placering på himlen. Bag husene er større haver. Hver med en trampolin, måske et drivhus, en græsplæne og et par bede med prydblomster der gør os glade igennem forår og sommer. Alt er dit eget.
Forestil dig så, at vejen bliver et levende byrum, hvor børnene kan lege og vi kan snakke med vores naboer. Vi tillader os at pille ved din ejendomsret, og tager en bid af din forhave til fællesskabet. Vi laver et større vejprofil, der skaber plads til rum i rummene, bænke, leg, små pladsdannelser og grønne fælleshaver.
I din baghave tager vi også en bid af din matrikel, - og den gives til et grønt bælte, der kan håndtere alt fra regnvand, biokorridorer, flere træer, planter og i fremtiden rewilding arealer der knytter arealer på tværs af menneskets levesteder.
Dette er første skridt til at skabe mere plads til grønskaber – skov, natur. Og mere plads til fællesskaber i det lokale. Rum af værdi, der kan benyttes og knyttes igennem livets faser. Om befolkningstilvæksten går ned, som flere modeller spår, så vil en del huse kunne købes tilbage af fællesskabet og transformeres til folkehuse, ekstra soverum til dine gæster, fælleskøkkener etc. Dette giver mulighed for at arbejde med parcelhuset efter de livsfaser vi som mennesker går igennem. Fra familie med børn til ældre alene. Og opdele parcellen i flerfamilie huse, mulighed for højere bebyggelsesprocent samtidig med en allokeret arealfordeling for et område. En del til rewilding, en del til fællesskab, boligdelene kan maksimeres og udnyttes bedre af flere i samme enhed.
Denne vision kan realiseres over tid og ved ændring af vores forståelse af det gode liv.
NYE RAMMER FOR NY TRIVSEL
I vores vision for transport i parcelhuskvarteret har vi identificeret nøgleelementer, der vil bidrage til at skabe et mere bæredygtigt og bekvemt transportmiljø, som fremmer fællesskaber. Vi foreslår parkeringshuse placeret uden for kvarteret. Ved at flytte parkering uden for kvarteret reducerer vi trængsel og støj inden for kvarterets grænser og skaber mere plads til fællesarealer og grønne områder. Dette fremmer en mere åben og indbydende atmosfære og reducerer belastningen på lokalområdet med større områder til fællesskaber.
Ved at skabe et sikkert og behageligt miljø for gående og cyklister opfordrer vi til en mere aktiv livsstil, reducerende stress.
NATUR-TÆTHED
Biodiversitetsstrategien om at give en del af egen baghave, er en central del af vores tilgang til naturtætheds princippet. Vi erkender betydningen af et rigt og varieret økosystem, ikke kun for vores egen trivsel, men også for planetens sundhed som helhed.
Ved at fremme biodiversitet i vores kvarter skaber vi et miljø, der understøtter en bred vifte af planter og dyreliv, hvilket bidrager til økosystemets stabilitet og modstandsdygtighed. Vi ser mennesket som en integreret del af naturen, ikke adskilt fra den. Ved at indarbejde natur i vores hverdag, skaber vi forbindelse til vores omgivelser og genopdager vores naturlige tilknytning til jorden. Dette kan bidrage til en følelse af ro, harmoni og helhed, der er afgørende for vores mentale og åndelige velbefindende.
Vores tilgang til naturtæthed er også en del af vores strategi for at imødegå og mindske fremtidige katastrofer. Grønne områder fungerer som naturlige bufferzoner mod oversvømmelser, jordskred og andre naturkatastrofer, og ved at investere i udviklingen af grønne arealer sikrer vi vores kvarter mod potentielle trusler.
Endelig mener vi, at naturen har en uvurderlig værdi og ret til at eksistere uafhængigt af dens nytteværdi for mennesker. Ved at respektere og beskytte naturområderne i vores kvarter viser vi vores anerkendelse af naturens skønhed, kompleksitet og uerstattelige værdi.
TIDEN DER LØBER
Jo mere modige vi er, jo hurtigere kan vi vende de kriser vi står i. Visionen for at opløse parcelhusstrukturen til fordel for et frihedsbaseret fællesskab med mere fokus på tid, deling og frihed.
Vi kan ikke blive ved med at tillade at bo og bygge som vi gør og har gjort. Tager vi ikke selv fat og forandrer vores rammer og levevis, så vil kloden gøre det med katastrofer, pandemier, krige og uligevægt.
Vi kan med kreativitet og mod, give plads til naturen, livet mellem husene, og livet i husene. Vi skal have frihed til at bo sammen eller alene, så længe vi kan gøre det indenfor jordens ressourcer også med hensyn til dem der bliver ramt hårdere af kriserne en os i det globale syd.
Trivsel og grøn omstilling er nødt til at veje mere end den nuværende vækststrategi. I dag forbruger vi mere end vores fundamentale behov, og det ødelægger jorden. I dette forslag har vi kigget på hvordan vi ikke blot bibeholder vores frihed, men tilmed giver mere end vi tager. Sammen er det muligt at forandre fællesskabet og samtidig mindske vores fodaftryk og ressourceforbrug. Lokale tiltag skal tilbage, - og at hjælpe hinanden til det gode, sunde, næringsrige fællesskab er kerne elementer i det der skal til for at forandre vores verden. Ikke mindst den fysiske.
De planetære grænser skal og må overholdes, herunder for at mindske den globale opvarmning, skader på naturen, forurening… Jo længere vi venter, jo værre bliver det. Men jo før vi handler, ja, så kan vi måske tilmed få det bedre og som vi vil have det.
Det gode liv er et liv i trivsel og fællesskab inden for planetens ressourcer, - de planetære grænser!
Dette er vores manifest for parcelhusbyens transformation til det gode liv.